Gæster.

Piloter fra andre klubber er selvfølgeligt velkomne til at komme og flyve hos os. Følgende regler bedes venligst efterlevet:

  • Mindst et klubmedlem skal være til stede, eller flyvningen skal være aftalt med et bestyrelsesmedlem.
  • Gæstepiloten skal være medlem af RC-Unionen eller en tilsvarende udenlandsk organisation.
  • Gæsten skal sætte sig ind i flyvepladsreglerne, der er opslået på klubhuset.
  • Pladsen er godkendt til Stormodeller, og disse må benyttes når gældende certifikat er medbragt.
  • Der er ingen restriktioner eller naboproblemer, OG VI ØNSKER HELLER INGEN. Er der ikke gjort en seriøs indsats for at støjdæmpe din model, bedes du lade den blive i bagagerummet.

Hanstholmskrænterne.

  • Thy RC-Klub har ingen specielle aftaler eller rettigheder på skrænterne i området. Alligevel vil vi opfordre vore modelflyverkolleger til at vise størst mulig hensyn til lokalbefolkningen. Området er udsat for en stor modelflyverbelastning f.eks. i Påske- og sommerferier.